Der er én sand Gud, og han åbenbarer sig for verden som Faderen, Sønnen og Helligånden. Det vi kalder treenighedslæren. (Matthæusevangeliet 28:19)
Jesus, Guds Søn, er vores eneste Herre og Frelser. Han blev korsfæstet som offer for vores synder og opstod fra de døde efter tre dage. (Johannesevangeliet 14:6, Apostlenes Gerninger 2:22-24)
Biblen er det eneste skriftlige budskab fra Gud, som han gav os gennem Helligånden. Biblen er skrevet ved Helligåndens kraft. Biblen er gavnlig til undervisning, til bevis, til vejledning og til opdragelse i retfærdighed. Igennem Biblens ord bliver den, som vil tjene Gud, udrustet til gode gerninger. (Andet Timotheusbrev 3:16-17, Peters Andet Brev 1:19-21)
Mennesket bliver frelst af Guds nåde gennem tro på Jesus. (Efeserbrevet 2:1-10, Romerbrevet 3:23-25) Gennem tro og lydighed må hver enkelt række ud for at modtage denne frelsesgave. (Jakobs Brev 2:14-26, Lukasevangeliet 14:25-33)
Når mennesker omvender sig og bliver døbt i Jesu navn, får de deres synder tilgivet, og modtager Helligånden som gave. (Apostlenes Gerninger 2:36-41)
Det største bud i Biblen er at elske Gud af hele dit hjerte, sjæl og sind, og at elske din næste som dig selv. (Matthæusevangeliet 22:37-39)
Frelsen er baseret på nåde og ikke på vores gode gerninger. Den, som vil følge Jesus, har et ansvar for at leve og arbejde for Gud som beskrevet i Biblen.(Matthæusevangeliet 28: 18-19) Dette omfatter at hjælpe andre til at følge Jesus, uddanne og vejlede hinanden til at elske Gud og forblive trofaste mod Ham (Matthæusevangeliet 28: 20, Hebræerbrevet 3:12-13, Kolossenserbrevet 1:28-29) og sørge for de fattige. (Jakobsbrevet 1:27)